Fredsproces i Baskerlandet løbet af sporet før den kom i gang
Af Jesper Kiel Byrådsmedlem for Enhedslisten i Svendborg og med i Gernika-netværket
I starten af maj var det 70 år siden at byen Gernika blev bombet under den spanske borgerkrig, som Francos hævn for baskernes støtte til republikken og deres ønske om selvstændighed. I den anledning jeg med til at starte et internationalt netværk af folkevalgte politikere, som vil arbejde for Baskerlandets ret til selvbestemmelse. På det tidspunkt var der stadig håb for at fredsprocessen kunne reddes. ETA’s våbenhvile var ikke ophævet, men risikoen var klart overhængende efter deres bombning af parkeringskælderen i Madrids lufthavn i 30. december. Det baskiske venstrefløjsparti Batasuna opfordrede utvetydigt ETA til at holde fast i våbenhvilen og målet om en fredsproces.
Krise
Der var dog ingen tvivl at fredsprocessen var i krise. De spanske regering havde ikke taget initiativ til at starte forhandlinger hverken med ETA eller med de politiske parter i den langvarige konflikt om Baskerlandets ret til selvstændighed. Fra starten har der været lagt op til forhandlingerne med ETA, som den spanske regering har fået lov til af parlamentet. Disse forhandlinger skulle alene dreje sig om , hvordan våbnene kunne blive nedlagt og hvordan man kan finde en løsning for ofrene, de over 600 fanger og de ca. 3000 i eksil. Sideløbende skulle der så indledes politiske forhandlinger med alle politiske parter i Baskerlandet, om at finde en politisk løsning, som er nøglen til en endelig fredsløsning. Den spanske regering tog ikke initiativ til at starte nogle delene.
Venstrefløj forbudt
Betingelsen for at der kunne indledes politiske forhandlinger, hvor alle parter kunne tage del, er naturligvis at alle parter kan have legale repræsentanter. Batasuna, som ikke har deltaget i den væbnede kamp, ønsker et selvstændigt socialistisk Baskerland, og er afgørende for at Spanien har nogen at forhandle med. Batasuna er imidlertid ved lov blevet forbudt. Alle kontorer er lukket, de må ikke opstille til valg eller afholde møder i partiets navn. Efter at det kom frem at den spanske regering havde haft uformelle drøftelser med Batasuna, er det det endda blevet indskærpet at dette heller ikke er tilladt. Afgørende for processen har derfor været, at den baskiske venstrefløj igen kunne få et legalt ansigt udad til. Dette har den spanske regering ikke taget initiativ til.
Lokalvalg
Den 27. maj var der kommunal- og lokalvalg i blandt andet de spanske dele af Baskerlandet. Her havde Spanien tre chancer til at igangsætte en legalisering af den baskiske venstrefløj. Et nyt parti ASB (Enhed for selvstændighed og socialisme) søgte om at blive opstillingsberettiget generelt, men var dog næste på forhånd dømt ude, fordi selv den mindste forbindelse til personer eller sammenfaldende program med Batasuna fører til forbud. Sideløbende blev der opstillet rent lokale lister, som så alle skulle samle underskrifter. Der skal samles betydeligt flere underskrifter end man gør i Danmark. Der blev til alle listerne til sammen samlet 83.000 underskrifter. Lokallisterne led dog samme skæbne som ASB. Den sidste mulighed opstod da det historiske parti fra den spanske borgerkrig ANV (Baskisk National Aktion) pludselig meldte sin ankomst i valgkampen. Da partiet ikke er forbudt har det som udgangspunkt lov at stille op i alle kommuner, men også dette parti blev nøje tjekket for om der skulle være en tidligere aktivist fra Batasuna. 11.000 personer blev efterforsket. Resultatet blev at venstrefløjen i klædning af ANV fik lov at opstille i halvdelen af kommunerne, men ikke i de større byer. Derfor kunne 80 % af baskerne ikke stemme på uafhængighedsvenstrefløjen. De mange steder, hvor listerne blev underkendt stemte man i stedet ugyldigt.
I den lille baskiske by Lizartza . Var der kun eet parti opstillet, det spanske konservative parti PP. De fik 27 stemmer og sætter sig på de 7 pladser i byrådet - 186 stemte ugyldigt eller blankt og havde nok gerne set andet flertal....
Flot valg for venstrefløjen
Valget den 27. maj fik venstrefløjen et rigtigt flot valg i Baskerlandet. Tæller man både i afgivne stemmer og de mange ugyldige stemmer sammen fik venstrefløjen omkring 14 % af stemmerne.
187.000 stemte på ANV eller ugyldigt, det var flere end ventet og man blev største parti i 55 kommuner, hvoraf man opnåede absolut flertal i 25. Stemmerne rakte til 719 byrødder, hvoraf 282 dog aldrig kommer til at sidde i byrådet, fordi de er ”valgt” af de ugyldige stemmersedler. Man kunne også have vundet 24 pladser i provinsinstitutionerne, men kun de 5 får lov at indtage deres pladser.
Alle kort på bordet
Inden valget havde Batasuna spillet ud med endnu et løsningsforsalg til den mangeårige konflikt. Batasuna ønsker at samle hele baskerlandet, men lægger op til en demokratisk proces. Talsmand for Batasuna Arnoldo Otegi forklarede på et møde i Gernika at de har lagt alle deres krav på bordet:
- Spanien skal acceptere baskernes ret til selvbestemmelse
- Der skal være mulighed for at samle de tre baskiske provinser, der i dag har en form autonomi med provinsen Navarra.
- Der skal være folkeafstemninger i både tre baskiske provinser og Navarra om at samles i et baskisk territorium. Der skal være flertal i begge områder for at det bliver en realitet.
- En folkelig politisk proces som kan afgøre Baskerlandets fremtid.
Batasunas centrale krav er retten til selvbestemmelse. Selvstændighed eller ikke er op til baskerne at afgøre.
Mulig løsning
ETA har klart signaleret at betingelsen for at fortsætte deres våbenhvile, var at Spanien fik åbnet op for en demokratisk proces til erstatning for den væbnede konflikt. Her var det forventet at Spanien ville åbne for den baskiske venstrefløj igen kunne få et legalt ansigt og at Spanien indlod sig på en dialog. Begge dele udeblev, og det kom ikke som den store overraskelse, da ETA officielt afbrød deres våbenhvile. Men en løsning på konflikten må og skal fortsat være en politisk løsning. Her sidder den spanske regering med nøglen, indtil videre er den nøgle dog blevet i habittens inderlomme. Men det skal også siges at den socialdemokratiske spanske regering er presset af en meget spansknationalistisk konservativ opposition, som ikke vil forhandle om noget som helst. Det kan blive meget svært for de spanske Socialdemokrater at stå ved næste parlamentsvalg efter på den ene side at have vist eftergivenhed og på den anden side ikke kan fremvise resultater.
Internationalt pres
Der brug for et internationalt pres på Spanien og Frankrig for at de skal indlade sig på politiske forhandlinger, som alle er enige om skal foregå i en fredelig atmosfære. Men der brug for både forhandlingsvilje og våbenhvile samtidigt. Det er også nødvendigt at Spanien anerkender Baskerlandets ret til selvbestemmelse. Både Socialdemokraterne og de konservative i Spanien fastholder kramagtigt i at Spanien er udeleleligt. På den baggrund har jeg og andre folkevalgte på både nationalt, regionalt og lokalt plan starte et initiativ ”Gernika Selvbestemmelsesnetværk”.
Initiativet blev stiftet i Gernika 70 år efter fascisternes bombardement. Målet er at samle en bred skare folkevalgte i Europa og resten af verden som lægger pres på den Spanske regering for at acceptere baskernes ret til selvbestemmelse. Det er et retfærdigt krav og den eneste løsning på konflikten.
No comments:
Post a Comment